Forretningsbetingelser

  1. ACCEPT AF ABONNEMENT OG VILKÅR

1.1 Nærværende abonnementsvilkår (herefter “Vilkår”) tiltrædes ved accept af ordrebekræftelse, ved at anvende applikationen eller services eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf, og gælder mellem RelationsTjek IVS, CVR-nummer 38423762, Korskildelund 6 2670 Greve (herefter “Annecto”) og kunden herefter “Kunden”). Hvis Kunden er en juridisk person accepteres disse vilkår på vegne af Kunden. Denne service er business to business.

 

  1. ABONNEMENTETS VARIGHED OG FAKTURERING

2.1 Abonnementet træder i kraft ved bestilling og løber indtil det opsiges i overensstemmelse med disse Vilkår.

2.2 Første faktureringsperiode faktureres kvartalsvis forud, medmindre andet følger af aftale eller vilkår for det specifikke produkt

 

  1. ABONNEMENTETS OMFANG OG ANVENDELSE

3.1 Kunden opnår i overensstemmelse med disse Vilkår en ikke-eksklusiv adgang til at anvende loyalitetsprogrammet Annecto og valgte tillægsmoduler (herefter under et “Applikationen”), der stilles til rådighed online som “software as a service”. Kunden erhverver ikke Applikationen eller en kopi eller del heraf og opnår ikke licens til at afvikle Applikationen undtagen som software as a service.

3.2 Kundens abonnement giver Kunden adgang til at bruge Applikationen til det antal udsendelse af invitationer, brugere, tillægsmoduler m.v., der fremgår af de specifikke produkter.

3.3 På Annectos hjemmeside findes en oversigt over abonnementstype og valgte tillægsmoduler. For enkelte funktioner, ydelser og tillægsmoduler kan der være tilknyttet selvstændige betingelser, der skal accepteres i tillæg til disse Vilkår, før de kan anvendes.

3.4 Adgangen til at anvende Applikationen gælder udelukkende for Kunden og dennes rådgivere, og Applikationen må ikke benyttes for andre end Kunden eller til at foretage databehandling eller yde andre ydelser for andre end Kunden.

3.6 Kunden indestår for og har det fulde ansvar for de tredjeparter, som Kunden giver adgang til Applikationen eller som bruger Kundens logindetaljer.

3.7 Med undtagelse af det, der fremgår af 3.4, er Kunden ikke berettiget til at overdrage abonnementet til tredjemand, hverken helt eller delvist, eller til at give adgang til Applikationen til tredjemand.

3.8 Kunden skal sikre, at Applikationen ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade Annectos omdømme eller goodwill, eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.

 

  1. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER

4.1 Priser er som beskrevet i ordrebekræftelsen

4.2 Betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato.

4.3 Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes rykker 1 uden gebyr 7 dage efter fakturaens forfaldsdato. Betales abonnementet fortsat ikke, sendes 10 dage senere rykker 2 med gebyr på DKK 150,00. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage efter rykker 2, spærres adgangen til Applikationen. Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre Annecto forinden har ophævet abonnementet.

4.4 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Kunden angivne e-mailadresse skal anses for leverede, når de er afsendt af Annecto.

 

  1. OPHØR

5.1 Abonnementet kan tidligst opsiges med 1 måneds varsel efter 11 måneder. Herefter kan abonnementet opsiges med 3 måneders varsel.

5.2 Annecto kan opsige abonnementet med 6 måneders varsel til udløbet af et kalenderkvartal, eller uden varsel ved Kundens væsentlige misligholdelse af disse Vilkår eller ved Kundens konkurs eller insolvens.

 

  1. KUNDENS DATA – DATABEHANDLERAFTALEN

6.1 Databehandleren (Annecto) handler alene efter instruks fra den dataansvarlige (Kunden).

6.2. Databehandleren skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Behandlingen af data hos databehandleren (Annecto) kan ske helt eller delvist ved anvendelse af hjemmearbejdspladser.

6.3. Databehandleren skal på den dataansvarliges anmodning give den dataansvarlige tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

6.4. Kunden er forpligtet til at indgå databehandleraftale (læs her), i overensstemmelse med Datatilsynets til enhver tid gældende vejledning herom. Indgår Kunden ikke en sådan aftale på Annectos anmodning, kan begge parter bringe aftalen til ophør ved opsigelse med øjeblikkelig virkning.

6.5 Applikationen giver Kunden mulighed for at eksportere alle data mv. via Applikationens eksportfunktion, og Kunden accepterer, at sådan eksport skal gennemføres af Kunden inden abonnementets ophør. I tilfælde af at abonnementet udløber eller ophæves af Kunden, skal Annecto, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give kunden en periode på 10 dage efter ophør, hvor eksportfunktionen kan anvendes.

6.6 Annecto forbeholder sig ret til at slette Kundens data 90 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og Annecto har ingen forpligtelser til at opbevare data efter dette tidspunkt.

6.7 Annecto er berettiget til at opbevare Kundens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse af tjenesten.

6.8 Annecto kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter Annectos vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til Kundes data, dog kun i overensstemmelse med den relevante databeskyttelseslovgivning, i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende.

 

  1. DRIFTSSTABILITET

7.1 Annecto tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for Annectos kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Applikationen og servicen leveres, som den er og forefindes, og Annecto fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller indirekte.

7.2 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber Annecto i at genskabe normal drift hurtigst muligt.

7.3 Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til Applikationen uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden i muligt omfang.

 

  1. ÆNDRINGER

8.1 Annecto er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af Applikationen. Annecto er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning og opbygning af Applikationen og ydelser. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel, og kan påvirke services, herunder informationer og data uploadet til eller afgivet af Applikationen.

 

  1. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

9.1. Kunden er gjort bekendt med, at Softwaren som der gives adgang til under nærværende aftale er ophavsretligt beskyttet og Kunden erhverver alene en betinget brugsret til Softwaren. Brugsretten er betinget af Kundens betaling, og Kunden er gjort udtrykkeligt opmærksom på, at brugsretten er tidsbegrænset, således at denne automatisk bortfalder ved ophør af denne aftale, uanset årsagen hertil. Brugsretten er uoverdragelig.

9.2. Kunden er alene berettiget til at anvende Softwaren til brug for Kundens egen virksomhed.

9.3. Kunden erklærer sig indforstået med at ville respektere ophavsrettighederne. Kunden hæfter for Kundens ansatte samt eksterne rådgiveres overholdelse af rettighederne til Softwaren ved brug, og Kunden er forpligtet til at drage omsorg for, at Kundens ansatte samt eksterne rådgivere gøres udtrykkeligt opmærksom på, at Softwaren er ophavsretligt beskyttet og alene må anvendes i overensstemmelse med vilkårene i denne aftale.

 

  1. OVERDRAGELSE

10.1 Annecto har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand.

10.2 For så vidt angår Annectos anvendelse underleverandører henvises i øvrigt til punkt 6.1.

 

  1. ANNECTOS ANSVAR

11.1 Annecto fraskriver sig ethvert ansvar i relation til disse Vilkår, services eller brug af Applikationen, uanset om dette opstår i kontrakt eller udenfor kontrakt, herunder for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, tab af data, tab begrundet i produktansvar eller tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.

11.2 Annecto er ikke ansvarlig for de tredjepartsløsninger, der er tilgængelige og/eller integreres med Applikationen. Annecto kan således ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, fuldstændigheden, kvaliteten og pålideligheden af informationerne og heller ikke resultaterne, som opnås gennem disse tredjepartsløsninger. Tilsvarende kan Annecto ikke holdes ansvarlig for tredjepartsløsningernes tilgængelighed, sikkerhed eller funktionalitet, herunder for mulige skader og/eller tab forårsaget af tredjepartsløsninger. Det påhviler Kunden at føre bevis for, at et af Kunden lidt tab ikke kan tilskrives tredjepartsløsninger.

11.3 Uanset typen af tab eller ansvarsgrundlaget er Annectos samlede ansvar beløbsmæssigt begrænset til Kundens betaling i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog i alle tilfælde maksimum DKK 10.000. Kunden påtager sig at friholde Annecto for produktansvarsskader, tredjemands tab og øvrige krav fra tredjemand som følge af Kundens brug af Applikationen.

11.4 Kunden accepterer at skadesløsholde Annecto mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab hos tredjeparter eller ansvar for tredjeparter, i det omfang det hidrører fra Kundens brug af Applikationen.

 

  1. TAVSHEDSPLIGT OG DATASIKKERHED

12.1 Annecto har tavshedspligt om alle informationer, Annecto måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor Annecto har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor Annecto er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

12.2 I det omfang Kunden anvender information, brugernavne eller passwords der vedrører tredjeparts information eller services i forhold til Annecto, indestår Kunden for, at videregivelse af sådan information og Annectos behandling af sådan information ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Kunden skal skadesløsholde Annecto for ethvert tab i forbindelse med denne bestemmelse

 

  1. FORCE MAJEURE

13.1. Såfremt Annecto ikke kan præstere ydelsen efter denne aftale som følge af force majeure, kan Annecto ikke gøres ansvarlig som følge af tab i den anledning, ligesom Kunden ikke kan hæve aftalen.

13.2. Annecto skal orientere Kunden omgående, såfremt der indtræder en force majeure-situation. Force majeure er et forhold, som Annecto ikke har nogen indflydelse på, og som Annecto ikke inden for rimelige økonomiske og praktiske foranstaltninger kan omgå. Force majeure er fx krig, mobilisering, terrorangreb, svigt/nedbrud i offentlig elforsyning eller telekommunikations-forbindelse, brand, oversvømmelse eller anden form for naturkatastrofer, strejke/lockout.

13.3. Såfremt tilgængeligheden til Servicen i det væsentligste er umulig som følge af force majeure, og dette varer i mere end 60 dage, kan Kunden skriftligt opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, men kan ikke i den forbindelse gøre krav gældende mod Annecto.

 

  1. VILKÅRSÆNDRINGER

14.1 Annecto er berettiget til at ændre disse Vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende Vilkår vil være tilgængelige på Annectos hjemmeside. Annecto tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring, ved opslag på hjemmesiden. Brug af Applikationen efter en ændring af disse Vilkår udgør en accept af sådanne ændrede Vilkår. Det er Kundens forpligtelse løbende at holde sig opdateret i forhold til ændringer af Vilkår.

 

  1. TVISTER

15.1 Disse Vilkår er undergivet dansk ret og enhver tvist, der udspringer af abonnementet, herunder disse Vilkår, skal anlægges ved Byretten i Roskilde.

 

  1. GYLDIGHED

16.1 Disse Vilkår er gyldige fra 1. januar 2018 og erstatter tidligere vilkår.